Rodbehandling

Hvornår er en rodbehandling nødvendig?

En rodbehandling kan blive nødvendig, hvis du har et dybt hul i tanden. Her kan betændelsen være nået ned i tandnerven eller -vævet, som kan give smerter og hævelse omkring den betændte tand. Det er derfor vigtigt at behandle tandrodsbetændelsen hurtigst muligt for at forhindre følgesygdomme i munden.

Hvordan føles tandrodsbetændelse?

Tandrodsbetændelse lyder smertefuldt, men ikke alle oplever ubehag og smerter fra betændelsen. Hvis betændelsen forbliver ubehandlet kan den sprede sig. Derfor er det vigtigt, at overholde sine regelmæssige tandlægebesøg.

Symptomer på tandrodsbetændelse kan variere meget, men de følgende er de hyppigste tegn på betændelse:

  • Smerte ved tygning
  • Dunkende og konstante smerter
  • Farveændring på den betændte tand
  • Ømhed ved synkning
  • Hævelse og smerter under kæben
  • Smerte i tandkødet
  • Dårlig smag i munden

Hvordan foregår en rodbehandling?

Hos Tandlægehuset Høruphav har vi stor erfaring med rodbehandlinger, så de kan udføres fuldkommen smertefrit.

Første skridt i behandlingen er, at bore et hul ned i den betændte tand så der er åbent ned til rodkanalen. Herefter kan den betændte nerve fjernes, og rodkanalerne renses og rengøres. Til sidst fyldes rodkanalerne med fyldningsmateriale, så der ikke kommer nye bakterier ned i rodkanalen.

En rodbehandlet tand vil ofte være meget skrøbelig efter en rodbehandling. Derfor kan der være behov for at påsætte en krone for at beskytte tandens tilstand.

Efter rodbehandlingen

En rodbehandlet tand er svækket efter behandlingen og kan ikke tåle samme overbelastning, som de stærke tænder. Hvis tanden overbelastes, kan den flække.

I dagene efter rodbehandlingen kan du opleve lette smerter. Hvis smerterne tager til, bør du kontakte os hos Tandlægehuset Høruphav.

Se priser for rodbehandling.

Skriv til os
info@tandlaege-als.dk

Vi sidder klar til at hjælpe dig.

Hos Tandlægehuset Høruphav vil du blive mødt af en dygtig og anbefalet tandlæge, som også gerne tager imod patienter fra Sønderborg, Lysabildskov og Als.